
PÅSKEFEJRING i Birkebjergkirken på Tommerupvej 4 i Næstved.
Åben for Gud og mennesker.
Palmesøndag går vi ind i påskeugen til gudstjenesten kl. 10.30. Gæstetaler: Gunni Bjørsted (forfatter, retræteleder og præst). Fællesskabet fortsætter med kirkekaffe.
Skærtorsdag kl. 17.30 begynder vi med en aftengudstjeneste, hvor vi fordyber os i nogen af påskeugens beretninger om Jesus. Der bliver mulighed for at tage del i en fodvask og gudstjenesten går over i en spis-sammen-aften, hvor vi indleder med at dele nadver sammen og så gå det videre i et dejligt måltid med påske-pizza og sodavand, og mere hygge med kaffe, te og kage. Gudstjenestens vært og prædikant er vores præst Nana Green.
Det er nødvendigt at tilmelde sig til spis-sammen-aftenen (ikke til gudstjenesten). Prisen er 80 kr. Tilmeld dig i personlig besked til kirken eller tilmeld@birkebjergkirken.dk – senest på søndag d. 13. april. Læs mere om vores spis-sammen-aftner på birkebjergkirken.org/spis-sammen
Påskesøndag kl. 10.30 fejrer vi at “Kristus er opstanden”. Leo Hansen leder os igennem fejringen og Nana Green taler. Fællesskabet fortsætter med kirkekaffe.
Kom og tag del i fejring og fællesskab i Birkebjergkirken. Vi er åben for Gud og mennesker – vi er åben for dig.