En frisk start…?

Nytåret begynder med en fest – alt efter kræfter, humør og vaner selvfølgelig.

Men det kan føles paradoksalt at indgangen til et nyt frisk kalenderår begynder så tungt og gråt, som januar ofte er på vores breddegrader.

Det kan være en tung tid for de fleste af os. For selvom vi havde solhverv til jul – og vi rent faktisk går mod lysere tider, så kan det næsten føles som om at mørket sidder i kernen af vores knogler – og har tag i os.

Og ja, den grå suppe kan næsten være værre end mørket og de små lysglimt.

Derfor bliver det ekstra vigtigt at bærer adventstidens håb og lys fra kirkeårets begyndelse med ind i kalenderårets nye kalenderblade.

Hold fast om lys og håb – og som de Hellige trekonger, de vise mænd, eller hvem de nu var, følge stjernelyset til ham, der hele året er redningsmanden, befrieren, fredsfyrste – og verdens lys.

Åben dig for Jesus Kristus og for mennesker i det nye år – vi håber at du i Birkebjergkirken oplever at finde hjælp og inspiration til at gå på opdagelse, finde og holde fast i Kristus – og bærer lyset med dig i hverdagen – både den grå og den solrige af slagsen.

Kærlig hilsen
Nana Green

Foredrag med Rasmus Birkerod:

Kærlig hilsen Kong Herodes – han hvisker til stadig til os.
I regi af Café Broen, så får vi besøg af journalist Rasmus Birkerod, der fortæller den fascinerende historie om den jødiske konge, der i Bibelen ville dræbe alle drengebørn i Betlehem for at komme Jesus til livs.

Kong Herodes var både ond, skrupelløs og en visionær politiker. Historien om denne leder er en dybt fascinerede og rækker stadig ind i vores liv her 2.000 år efter. Det er en historie om ondskab, skønhed og totalt vanvid. Foredraget er gratis og foregår i Birkebjergkirkens kirkesal, og der bydes på kaffe og te i kirkens caféområde efterfølgende.

Kaffe og te med lidt sødt til koster 25 kr.

Glæden ved lyset

Fra den 21. november 2021 til den 5. januar 2022 udstiller billedkunstner Lis Brønderslev sine kunstværker i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved, hvor temaet på udstillingen er ”glæden ved lyset”. Lis Brønderslev er uddannet billedkunstlærer, og har videreuddannet sig på Danmarks pædagogiske Universitet i medier, maleri, croquis og grafik.

”Jeg plejer at sige, at jeg er “født” med en pensel i den ene hånd og en blyant i den anden”, siger Lis Brønderslev. ”Da jeg var ca. 12 år sad jeg på skrænten ned til vænget og tegnede croquis af nysgerrige kvier, som græssede og lavede bukkespring på marken ved siden af. Nu bor jeg på en gård ved Haslev midt i naturen og min halvvilde have med farver og strukturer. Lyset spiller en stor rolle i mine billeder.

    Lys, rum og trapper indgår også i mine abstrakte malerier. En åben dør, en trappe, en sti. Hvor fører de hen? Går man ind i et rum eller igennem det?

   Desuden samarbejder min mand, Birger Brønderslev, og jeg om små skulpturer i ægte bronze.

   Jeg har i tidens løb udstillet i en lang række kunstforeninger og på gallerier. Desuden på 8 censurerede udstillinger.”

Fernisering på udstillingen finder sted i Birkebjergkirken søndag den 21. november 2021 kl. 12.00 til 13.30. Efter ferniseringen kan billederne ses i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer, og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor emeritus Leo Hansen.

Guds fred

”Guds fred” er en hilsen som man kan hilse hinanden med – og den aronitiske velsignelsen indeholder også sætningen: ”Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred”, som betyder at Herren løfter sit blik og ser på dig.

Små børn som løber rundt og leger kalder ofte på deres forældre. ”Moar, moar”, kan det lyde og det de egentlig bare lige vil er at man ser på dem. Der er noget godt og trygt i at være set.

Som voksne er det også rart at blive set – og at blive set med Guds kærlige blik.

Jesus siger igen og igen: ”Fred være med jer!” – og i juleevangeliet fra Lukasevangeliet kap. 2, der lyder også et ”Fred være med jer”.

Troende taler om at mærke Guds fred … nogle gange i en grad, så man kan tænke om det bare er blevet et floskel eller noget man synes man skal sige, ”for sådan siger kristne”.

Som jeg skriver dette, så har jeg selv levet i nogle måneder i livsomstændigheder, hvor livet er blevet rusket ubarmhjertigt og voldsomt igennem. Det har været og er en svær tid. Ind imellem med fortvivlelse … og ja, der behøves næsten ikke ord for de fleste af jer vil godt kunne forestille jer hvor forfærdelig det kan føles.

Midt i alt det som følger når livet bliver gennemrystet, så erfarer jeg både en fred og en styrke fra Gud. Guds fred og styrke er ikke sådan noget, som helt fjerner de ubehagelige følelser af sorg, frygt, bekymring eller hvad du evt. selv bærer med dig. Men det er der alligevel – der midt i fortvivlelsen eller sorgen – der kan fred og styrke også erfares.

Det er ikke en styrke, som gør at jeg går stoisk igennem det hele. Slet ikke. Jeg føler mig meget sårbar rigtig meget af tiden. Alligevel så oplever jeg også at være stærk – stærk nok til at lade tårerne få plads, når det er nødvendigt. Stærk nok til at være svag. Fredfyldt nok til at være i de kaotiske og fortvivlede tanker.

Måske netop fordi jeg bliver mindet om Guds kærlige blik på mig midt i alt det jeg står i.

Jesus møder os i frygten og i tårerne. Jesus græder med – og forstår – for Gud blev menneske og prøvede det hele selv. Og selvom Jesus er både Herre og Gud, så vil han gerne være ansigt til ansigt med os.

Så uanset dine livsomstændigheder – glædelige eller sorgfyldte:

Se ind i Jesu ansigt – og se hans ansigt lyse og varme som solopgangen – og tage imod dig.

Se ind i Jesu øjne – og mærk at du er set og kendt af Gud som du er – og hvil i det.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Må du erfare Guds fred og styrke i dit liv.

Nana Green

Livsglædens kunst

Livsglæde er temaet for den kommende kunstudstilling i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved. Her udstiller Elin Steffensen sine malerier i tiden 12. september – 7. november 2001, og disse kunstværker udstråler netop en særlig livsglæde.

Om sit kunstneriske virke siger Elin Steffensen: ”Jeg maler farverige billeder – akryl på lærred, og motiverne er hovedsageligt figurative og med mennesker. Jeg har især malet en del portrætter, men har også lavet en serie, hvor jeg genbruger gamle croquis tegninger og sætter dem ind i nye udtryk. Og inspirationen kommer på meget forskellig vis, en pludselig tanke eller ide, et avisfoto, en ferie-reklame. Jeg er autodidakt og har i årenes løb modtaget undervisning fra anerkendte kunstnere. Samtidig har jeg gennem flere år deltaget en gang ugentlig i et malerfællesskab på “Kunstværket” i Roskilde med undervisning. Jeg eksperimenterer konstant og er pt ved at afprøve det abstrakte.”

Ved den kommende udstilling i Birkebjergkirken er der fernisering søndag den 12. september 2021 kl. 12.00 til 13.30. Efter ferniseringen kan billederne ses i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer, og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor em. Leo Hansen.

Download nyhedsblad

Så er det næsten hverdag igen

Af John Skytt

 ”Mest af alt holder jeg af hverdagen” ”synger” Dan Turèll, ”ikke i modsætning til fest og farver, det skal der til”. Dan Turèll causerer over alle de almindelige ting der hører hverdagen til; alle de ting som vi nok har gjort i den svære tid med smitterisiko, men gjort lidt med lidt mere besvær end sædvanligt!

Vi har vasket hænder lidt tiere og måske også lidt mere grundigt end før, vi har afsprittet hænder og vi været maskeret når vi gik i forretninger og i fitnesscenter. Vi har holdt fysisk afstand til familie, til venner og til fremmede. Knus og klem har det været småt med. Også i kirken har vi siddet langt fra hinanden og vi har i en periode ikke måttet synger når vi samledes til gudstjeneste, mange ting har været aflyst eller er arrangeret med afstand, enten udendørs i hver vores bil, eller hjemme i stuen ved hjælp af skærm, kamera og mikrofon! Og heldigvis at det har kunnet lade sig gøre!

Men nu kære venner, nu er der slækket på restriktionerne og vi kan være sammen, dog med forsigtighed, på måder der ligner det vi har kendt hidtil!

Der er snart fernisering så vi igen kan få kunst at betragte på væggene i Caféen, Café Broen er på banen igen, Håndarbejde for nødhjælp har været i gang et stykke tid nu og gospelkoret og Soul Children synger også igen om lidt, så der er rigtig meget at glæde sig over.

Den største glæde er dog at Herren har været med os igennem hele forløbet og er det fremover, uden troen på Jesus ville livet have været fyldt med bekymring over fremtiden og hvad det hele skulle udvikle sig til, men med hans ord om ikke at bekymre sig om dagen i morgen idet hver dag har nok i sine bekymringer, og at dagen altid er i hans hånd det har ihvertilfælde været en opmuntring for mig.

Kærlig hilsen

John

Download nyhedsblad og kalender

Så kom sommeren

Af Kirsten Graversen

Det har på mange måder været en lang vinter med mørke og kulde, men også med corona og ikke mindst lukkede kirker. Vi har måttet holde os til hver vores lille boble, vi har skullet holde afstand, og det har alt sammen gjort, at mange føler, at de har et stort socialt underskud.

Vi er skabt til fællesskab, og det er i samværet med andre, at vi trives og udvikler os. Det er ved at se og blive set, at vi trives. Det kan sagtens være, at vi også trives rigtig godt alene, men på et tidspunkt får vi brug for andre. Og hvis den mulighed bliver begrænset, slider det på os.

Derfor var det også noget helt særligt, at vi kunne begynde at mødes i kirken igen til påske. I første omgang kun 1/2 time og uden sang, men vi kunne da være sammen igen om Guds ord.

Derfor tror jeg også, dette forår på en særlig måde har betydet meget for mange – at se det spire og gro, at høre solsorten den allerførste gang, at lytte til de mange fuglestemmer især tidligt om morgenen, og at se alle de farvestrålende forårsblomster. Det gør godt langt ind i sjælen.

Og nu står vi over for sommeren, “en sommer rig på nåde”, som der står i salmen” Det dufter lysegrønt af græs”. Så lad os nyde lyset og varmen samt muligheden for at være mere sammen.

Vi har en himmelsk Far, som viser os noget om sig selv i sit smukke skaberværk. Han elsker os mere end vi forstår, og han ønsker fællesskab med os. Hvis det virkelig går op for os, så tror jeg, at der bliver sommervarme og sommerlyst i vores hjerter, og hvor lyset er, der må mørket vige.

Ønsker jer alle en skøn sommer.
Kærlig hilsen

Kirsten

Kære venner i Birkebjergkirken
Husk at vi igen samles til fysiske Gudstjenster i Birkebjergkirken om søndagen.

I ugens løb er restriktioner og anbefalinger lettet, så vi nu kan være samlet mere end den halve time og vi kan også synge sammen.

På anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, så laver vi de bageste pladser til sangfrie pladser. Det er for dig, som gerne vil deltage, men er særlig sårbar eller føler dig utryg ved sang. På disse pladser sidder man bag dem der synger – altså væk fra sangretningen og der må man altså heller ikke synge selv.
Der er 2 meter mellem pladserne/husstande/dem der har valgt at ses, da det er kravet ved sang.

Vær opmærksomme på at det kun kirkelige handlinger, som er undtaget fra det generelle forsamlingsloft. Møder og lign. i kirken hører under det generelle forsamlingsloft – inde og ude. I takt med at det hæves, så vil vi se på mulighederne for at byde på kirkekaffe.

Vi er klar til at tage imod jer – og sammen fejre gudstjeneste. På søndag taler Leo Hansen – og der er lagt planer for forårets og sommerens gudstjenester med musikere, mødeværter mv.

Samtidig vil vi nævne at der dato på hvornår vi afholder menighedens årsmøde. Det vil blive afholdt søndag d. 30. maj efter gudstjenesten.

Guds fred – og venlige hilsner
menighedsrådet og præsten
i Birkebjergkirken

Hvis du mod forventning ikke modtager e-mails fra kirken, så begynd med se om mailen er i dit spamfilter. Det er noget vi ikke kan forhindre sker i nogle tilfælde. Ved at tilføje Carsten Jensens og præstens mail i mailudbyderen/-programmets adresse bog, så kan det måske hjælpe, så du fremover undgår at mails ryger i spamfilteret.

Når du har tjekket det, så er du velkommen til at kontakte kirken, så vi kan undersøge om du stadig er på listen.

Download nyhedsbrev og kalender

Forår og påske –
Nyt liv og tålmodighed.

Af Nana Green

Vi er heldige på vores breddegrader at kunne fejre påsken samtidig med at alting spirer og gror.

Vi bliver mindet om nyt liv og genopstandelse i naturen omkring os. Et frø lægges i jorden – i mørket – brydes åbent og nyt liv spirer frem og får rødder.

Sådan er det også med vore liv. Der er mulighed for en ny start og et nyt liv – og nogle gange kræver det en tid, hvor det føles mørkt, og vi skal den hårde proces igennem, hvor den hårde overflade skal brydes åben, så det nye kan bryde igennem og op i lyset. Ligesom rødder kan søge ned i væde og næring.

Jeg husker selv, da jeg som barn fik et lille stykke jord i den lille have i vores rækkehus, hvor jeg fik lov at plante tagetesfrø, og hvordan jeg utålmodigt hver dag kiggede og ventede på, at der skulle komme spirer frem. Det tog lang tid, og tålmodigheden blev stillet på en prøve. Selv, når spirerne titter frem, kan man være helt utålmodig efter en plante og blomster.

Her nytter det ikke noget at hive i spirerne for at få dem til at vokse hurtigere. Man kan gøde, man kan vande, og man kan vente – og huske, at under overfladen, nede i jorden sker noget af det, man ikke kan se. Der brydes åbent, der slås rødder, og der bryder nye spirer frem.

Vores tålmodighed bliver stillet på store prøver i denne tid – og vi længes efter noget nyt skal ske. Jeg tror, det vil ske, men jeg tror også, at vi skal vente på Gud – have

TÅLMODIGHED OG TILLID. TILLID TIL, AT HAN ALLEREDE LÆNGE HAR VÆRET I GANG MED SIT SKABERVÆRK – OG AT DET GROR OG VOKSER – OGSÅ SELVOM VI IKKE LIGE KAN SE DET NU.

I vores by, i vores kirke og i vore liv.

Må Gud give os øjne, der kan se, ører, der kan høre og hjerter, der kan fatte – holde fast i udholdenheden, tilliden og håbet, og gøre det, kærlighedens arbejde vi kan – uden at hive utålmodigt i spirerne.

Ugen der begynder med fastelavn er indgangen til fastetiden – og det er netop denne tid nu, hvor dette skrives.

Ugen begynder med fastelavn, hvor der bliver fejret, festet, lavet spas og spist lækkeri. Man slår sig løs inden man træder ind i fasten.

Tirsdagen i denne uge kaldes „hvide tirsdag‟ og i engelsktalende lande for pandekagedag. Navnet har den efter en hvid æggesøbe og andet hvidt, som man spiste på denne dag.

Og så begynder fasten om onsdagen på Askeonsdag. I nogen kirketradition går man sammen ind i fastetiden med en gudstjeneste, hvor man slutter med at få tegnet et kors med aske i panden. I øvrigt en aske, som laves af at brænde de palmegrene som har udsmykket kirken Palmesøndag året før, og det markere jo fint at fasten også er en forberedelses tid frem mod påsken.

I anledningen af askeonsdag og indgangen til fastetiden, så deler jeg her en refleksion over Esajas‛ bog 58,8-12. Det er et kapitel som netop handler om faste og sabbat, omend det ikke fremgår så tydeligt i de valgte vers. Men du kan her læse hvordan versene minder mig om hvad der er vigtigt i fastetiden.

Es. 58 særlig 8-12 – og fokus på versene 8-9
Fastetiden er en tid til give plads. Plads til at søge dybere ind i vores Guds-relation.At slippe og rydde ud i det, der fylder op i det indre – hjertets propfulde og rodede pulterkammer.Det kan bl.a. betyde at vi skal give slip på nogen af alle de ydre ting og handlinger, som vi bruger til at søge lindring og trøst igennem. Give slip og søge lindring, trøst og andet vi længes efter hos Gud.
Dér, i det tætpakkede og rodede indre pulterkammer, kan der på en gang være skramlende larm – og samtidig være så tætpakket og lyddæmpende – at det er svært at høre Gud. Der er så meget der kalder på vores opmærksomhed, så når vi gør et forsigtigt forsøg på at kalde på Gud, så kan vi ikke høre hans svar.
„Da kalder du og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!‟Er det da virkelig nødvendigt at råbe for at Gud gider at høre os?Nej, han hører os faktisk før vi kalder, for han kender os bedre end vi kender os selv. Men VI kan have brug for at råbe for at høre os selv. Vi kan have brug for at råbe højt i hjertets indre for virkelig at mærke vores længsel og smerte.Og til det svarer Gud: „Her er jeg!‟Han svarer: „Jeg er også smerte og længsel. Jeg er her allerede – midt i dit overfyldte liv.‟‟Jeg er her og jeg vil relationen med dig.‟
En norsk præst og forfatter, der hedder Jens-Petter Jørgensen, som jeg har haft fornøjelse af at blive undervist af nogle gange, han siger:Tro staves r-e-l-a-t-i-o-n. Relation. Og jeg oplever at Esajas 58 minder os om hvordan relationen med Gud altid hænger tæt sammen med vores relation til mennesker. Gud vil relationen med dig – og relationen til andre gennem dig.
Vi har brug for at søge den dybe relation med Gud – at få fjernet noget af alt det, der fylder op i hjertets pulterkammer, så der bliver bevægelsesfrihed til at blive vendt i tro mod den treenige Gud – og det hjælper os til at blive bevæget i den ydre verden. Bevæget til at elske vores næste, mætte hans sult, løse hendes bånd og læge deres sår. En dybere relation med Gud, hvor der bliver plads og frihed til bevægelse og til mere, ja, flere …  end os selv.
Da skal lyset bryde igennem – både inde og ude. Og vi kan komme til at erfare at vi kan bygge med på Guds arbejde. Guds arbejde med at genopbygge vores egne og andres menneskelig ruiner.
Begynd med at give plads til en dybere relation med Gud, hvor du åbner op for og kalder på Gud – og giver dig tid til at lytte på hans: Jeg er her.

Hvordan vil du finde bevægelsesfrihed, give plads til en dybere relation med Gud i de kommende dage og uger frem mod påsken?