En af de iøjnefaldende forskelligheder mellem en frikirke som Birkebjergkirken og Folkekirken er gudstjenesteformen. Gudstjenesten er som sådan ikke bundet til en bestemt form, og præsten er således heller ikke bundet til at prædike ud fra en given tekstrække. Ved Birkebjergkirkens møder og gudstjenester er der som regel mange medvirkende. Foruden præsten er der en mødeleder, der læser afsnit fra Bibelen, andre der beder og igen andre der synger. Til tider er ordet helt frit i nogle minutter, hvilket giver mulighed for spontan medvirken fra menigheden i form af korte indtryk og beretninger fra hverdagen.
Økonomi
En anden forskel er, at i en frikirke betaler medlemmerne alt selv, både kirkebyggeri, daglig drift og præstens løn. Der er imidlertid ingen tvungen “kirkeskat”; men de fleste er klar over, at hvis man vælger at tilslutte sig en frikirke, så er man forpligtet på de fælles beslutninger, der tages på menighedsmøderne – også hvad økonomien angår.
Klik og læs kirkens folder om: Hvordan financierer vi kirken?
Andre forskelligheder
I Birkebjergkirken lever man side om side med en del forskellige meninger, når det gælder teologiske spørgsmål. Samtidig med udskillelsen fra Folkekirken bevirkede kontakten med andre kirker rundt om i verden, at Det danske Missionsforbund fik en bredere platform, hvad angår forskellige lærespørgsmål.
Samvittighedsfrihed, åbenhed over for andre kirker og den enkelte menigheds ret til selv at bestemme er typiske holdninger i Evangelisk Frikirke Danmark.
Nogle er døbt som børn, andre (de fleste) er blevet døbt som voksne. Dåbens form og tidspunkt anses ikke for at være specielt afgørende. Derimod er man enige om, at alle bør døbes, og at det afgørende er, at den enkelte finder tro på Jesus Kristus, som man døbes til.