Download kalender og nyhedsblad
Mælkebøtter
Af Nana Green
Et billede, som jeg har haft med mig fra tiden, hvor jeg
fik at vide, at jeg var blevet ansat i Birkebjergkirken og
frem, er billedet af mælkebøtten.
Jeg ved, at billedet vil vække forskellige tanker – for
hvis du er en ihærdig haveejer, så er mælkebøtten jo
ukrudt – og en sejlivet en af slagsen – som man ikke
ser noget positivt i. Den har en stærk og dyb rod, der
netop er med til at gøre den genstridig og svær at
udrydde. Rodnettet gør, at den kan tåle at blive
klippet eller hakket ned i overfladen, men nyt liv kan
igen spire frem fra roden. Den kraftige gule blomst
giver gavmilde frø, som bevægelse og vindpust let
løsner. Så flyver nye frø omkring og bliver til nye
planter. På den måde er den et billede på nogle
vigtige kendetegn og egenskaber for os mennesker i
et liv med Gud og hinanden, og den har været med til
at forme bedende ord for mig det forgangne år.
Må du få dybe rødder som mælkebøtten, der bevarer
dig – også når ukrudtsbrænderen eller plæneklipperen
fjerner blomster og blade af livet. Må du være
velsignet, og må blomsten give mange frø, som bliver
gavmildt delt med omgivelserne med åndens vind og
bevægelse.
Fordi du bare ikke kan lade være.
Må vi som fællesskab være en mark med talrige
mælkebøtter og talrige frøstande, som letter og finder
vej til dem,
der længes – til dem, der savner – til dem,
der tørster – til dem, der har svært ved at finde
vej – til dem, der tror, de har fundet den – til
dem, der har så rigeligt og alligevel mangler –
til dem, der intet har, men virker rige – til dem,
der er i mørket og knapt aner lys – til dem, der
synes lyset er for skarpt og blænder dem – til
dem, der langer ud og river omgivelserne i
deres smerte – til dem, der gemmer deres
glæde i skam – til dem, der altid føler sig alene
– og til dem, der mangler stilhed og rum til at
være ene….
Må vi lade os bevæge og gavmildt dele, og se andre
og hinanden som du ser dem, Gud.
