Kære venner i Birkebjergkirken
Husk at vi igen samles til fysiske Gudstjenster i Birkebjergkirken om søndagen.
I ugens løb er restriktioner og anbefalinger lettet, så vi nu kan være samlet mere end den halve time og vi kan også synge sammen.
På anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, så laver vi de bageste pladser til sangfrie pladser. Det er for dig, som gerne vil deltage, men er særlig sårbar eller føler dig utryg ved sang. På disse pladser sidder man bag dem der synger – altså væk fra sangretningen og der må man altså heller ikke synge selv.
Der er 2 meter mellem pladserne/husstande/dem der har valgt at ses, da det er kravet ved sang.
Vær opmærksomme på at det kun kirkelige handlinger, som er undtaget fra det generelle forsamlingsloft. Møder og lign. i kirken hører under det generelle forsamlingsloft – inde og ude. I takt med at det hæves, så vil vi se på mulighederne for at byde på kirkekaffe.
Vi er klar til at tage imod jer – og sammen fejre gudstjeneste. På søndag taler Leo Hansen – og der er lagt planer for forårets og sommerens gudstjenester med musikere, mødeværter mv.
Samtidig vil vi nævne at der dato på hvornår vi afholder menighedens årsmøde. Det vil blive afholdt søndag d. 30. maj efter gudstjenesten.
Guds fred – og venlige hilsner
menighedsrådet og præsten
i Birkebjergkirken
Hvis du mod forventning ikke modtager e-mails fra kirken, så begynd med se om mailen er i dit spamfilter. Det er noget vi ikke kan forhindre sker i nogle tilfælde. Ved at tilføje Carsten Jensens og præstens mail i mailudbyderen/-programmets adresse bog, så kan det måske hjælpe, så du fremover undgår at mails ryger i spamfilteret.
Når du har tjekket det, så er du velkommen til at kontakte kirken, så vi kan undersøge om du stadig er på listen.