Livets gang – skridt for skridt
Søndag d. 5. november kl. 12-13.30 er der fernisering på en ny udstilling i Birkebjergkirken med titlen: Livets gang – skridt for skridt.
Denne gang er det Steen Volfing Jacobsen fra Rønnebæk, der udstiller sine malerier i kirkens lokaler. Steen har sammen med sin hustru Gitte Galleri Volfing, hvor de begge udstiller. Til dagligt arbejder han som anlægsgartner – og det er her han bl.a. finder inspiration til sine malerier, tegninger og skulpturer.
Steen maler abstrakt og kan godt lide farver og symbolik, som bliver udtrykt igennem brug af akrylmaling, tusch og blæk på lærrederne.
Han begyndte med at tegne som helt lille, og siden har han ikke været til at stoppe.
I forbindelse med ferniseringen vil Gitte også deltage med et udvalg af sine farverige smykker lavet af perler og halvædelstene.
Ferniseringen er efter formiddagsgudstjenesten kl. 10.30, og malerierne er udstillet frem til søndag d. 17. december på Tommerupvej 4.
Du kan se udstillingen i kirkens åbningstider (se hjemmesiden) eller få en fremvisning efter aftale med pastor emeritus Leo Hansen på tlf. 61690393 eller kirkens præst Nana Green på tlf. 30531755 eller mail: nana@birkebjergkirken.dk