Nana Green har ordet

Små betydelige mirakler


Vi har det med at tage fat i små enkle citater og i
kirken med enkle vers fra bibeltekster.
Og selvfølgelig gør vi det – det er nemmere at lære
og huske en enkelt linje end mange linjer, men der
sker så ofte det at citatet, verset, tekstlinjen får sit
lidt eget liv og bliver løsrevet fra den sammenhæng, det var en del af.
Forleden stødte jeg på sådan et vers: “Alt formår
jeg i ham der giver mig kraft” (Fil. 4,13) . Men denne gang fik jeg også
sammenhængen med . Det er ord skrevet af Paulus til menigheden i Fillipi
, hvor han udtrykker glæder over at de har vist ham omsorg.
Og så skriver han: “Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have
overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.
Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød.”
Vi får let verset til at handle om at kunne noget der skal præsteres en gang
ude i fremtiden – hvor vi gerne vil opnå noget særligt og stort. Paulus skriver ordene i sammenhæng med forskellige livsomstændigheder her og
nu. Gud er hos os – og der hvor vi finder styrke til hverdagen – om vi er der
hvor vi mangler eller der hvor vi har i overflod. Både når du synes det er
godt og når du lider nød.
I en anden dansk oversættelse af Anne Sophie og Paul Seidelin, der er linje
oversat således: Jeg har kræfter til det alt sammen for der er én, der giver
mig styrke! Paulus beskriver det hverdagens mirakel, at kunne sidde, stå
og gå i de livsomstændigheder livet bringer. For kender du til at være langt
nede, slås med svær sygdom, eller med stor sorg eller svære økonomiske
problemer eller noget helt femte, så er den største udfordring i virkelighed at tage det næste skridt … og så det næste og så det næste … og det
næste. Hver morgen … og hver dag. Og i det alt sammen uanset om du
vurderer det til at være godt eller skidt, så skal du vide at du har brug for –
og søge dagens styrke hos Gud.
Må du erfare at søge Gud og finde ham – i hverdagen og de livsomstændigheder, som er dine lige nu. Så bliver de små mirakler også til de store.