NY UDSTILLING I BIRKEBJERGKIRKEN – d. 3/11 til 10/12 2024
Klik her og læs mere om kunst i Birkebjergkirken
På søndag efter gudstjenesten har vi fernisering af en ny udstilling.
Fernieseringen begynder kl. 12.00, men du er velkommen allerede kl. 10.30 til gudstjeneste.
Denne gang er det Anne Molin der gæster os og hvis farverige malerier vi skal have glæde at se på væggene.i caféen. Anne er fra Midtjylland, hun er pensioneret, men har et aktivt virke med kirke. og hjælpearbejde i det afrikanske kontinent. Det arbejde kommer hun og Kirsten Graversen (fra Birkebjergkirken) og fortæller om tirsdag d. 10. december i Café Broen. Selvom Anne ikke har malet i mere end et par år, så er der et talent som let kunne lov at folde sig ud.
Temaet for udstillingen er “Når farver forener”. Rejserne til det afrikanske kontinent kan helt sikkert genkendes i flere af Anne Molins værker – og med inspiration fra ordene i Ellen Lissners salme, så vil du kunne blive mindet om at forskellige farver og former kan forenes.
Fra sidste vers i salmen: “Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?” (1977)
“Jeg gav jer hverandre til trøst og til gavn,
til at støtte og hjælpe, – og hver fik sit navn,
sin evne, sin farve, sit særpræg, sit sprog,
for at modpol og forskel forenede dog
min verden til gavn kunne blive.”