Forfatter: John Skytt

Om ny kunstudstilling i Birkebjergkirken på Tommerupvej 4 i Næstved fra søndag d. 29. september til og med søndag d. 27. oktober 2024.

Fernisering d. 29. september kl. 12.00-13.30                         

Fra søndag d. 29. september og i oktober udstiller Inga Dora Sigurdardottir akvarelmalerier under titlen: ”Himmelbuens spejl – fyldt med Islands variationer og nuance”.

Inga Dora er født og opvokset i Island, på en ø syd for Islands kyst, som hedder Vestmannaøerne. Hun har en baggrund som lærer/billedkunstlærer både i Island og Danmark som hun flyttede til i 2006.

Hun gæster udstillingen søndag d. 29. september, når der er fernisering kl. 12.00-13.30 efter søndagens gudstjeneste i Birkebjergkirken på Tommerupvej 4. Men også tirsdag d. 8. oktober kl. 14.30, hvor hun skal fortælle om at flygte fra sit hjem i forbindelse med et vulkanudbrud.

Island er inspirationen i hendes værker, og hun fortæller at hun maler både landskab, men også fugle – særligt søpapegøjen, som har en særlig plads i hendes hjerte.

Udstillingen er åben i kirkens åbningstider eller efter aftale med kirkens præst Nana Green på tlf. 30531755.

Formand for menighedsrådet: Stine Brejner har ordet. En af gospelkorets sange lyder i omkvædet således: Jeg vil aldrig forlade dig, jeg elsker dig. Første vers siger: Glemmer en moder sit barn? Den baby, hun bar? Nej – og gjorde hun det, så ville jeg ikke glemme dig. Vers to: Jeg har skabt dig, jeg kender dit hjerte. Jeg husker dine dage, den byrde du bærer. Jeg elsker dig, jeg glemmer dig ikke, jeg har skrevet dit navn på min hånd. (Inspiration Esajas 49, 15-16). Ingen af os går igennem livet uden at møde dage, vi helst var foruden, tunge byrder, oplevelser som er svære at gå igennem og svære at se tilbage på. Jeg har indtil nu ikke fundet nogen hurtig løsning – på nudansk quickfix – til at fjerne problemer fra mit liv. Men jeg har gennem tiderne oplevet, at det at have et fundament, et fast udgangspunkt, som jeg kan vende tilbage til og insistere på eksisterer, når det bliver tungt omkring mig, gør at jeg ikke føler, at jeg står helt alene og alt er tabt. Som i teksten i Esajas er det værd at huske på, at Gud siger, han husker os, vi er tegnet i Hans hånd. Der står ikke, at vi skal have problemfri liv, men at Gud kender den byrde, vi bærer. En delt byrde er halvt så tung – så del dine byrder med familie, venner og – ikke mindst – tal med Gud om det. Han husker dig, Han elsker dig og har dig tegnet i sin hånd. Og velkommen til næste gospelgudstjeneste – måske synger koret lige præcis ”I will never leave you”! Jeg ønsker alle en god, velsignet sommer!

I 2023 lagde jeg mærke til en ny svensk sang, der blev spillet i radioen. Den er fra 2022 og med den svenske sangerinde Miss Li. Teksten beskriver at hun ser Jesus sidde alene på pubben, hvor hun tager mod til sig og går hen til ham og bl.a. spørger:

”Kan du fortælle Gud, at jeg har brug for lidt fremtidstro? Noget der giver mit stakkels hjerte lidt fred og ro. Sorry, hvis jeg forstyrrer dig, men verden kører forbandet dårligt … lidt mindre krig og hungersnød og fattigdom og had og sådan noget.” Og hun spørger også: ”Hvorfor er du her, hvis livet kun er elendighed?”

Hvis jeg sad i en samtale med hende, så kunne jeg nok være fristet til at udfordre hende og spørge om det hele virkelig er elendighed, men de fleste af os genkender nok oplevelsen af mangel på fremtidstro og hjertero, når vi åbner for nyheder, høre radioavis eller læser nyt på nettet. ”Går jorden under eller hva’? Nogen siger ja. Går jorden under eller ej? Nogen siger nej,” lyder det i en tekst af Johannes Møllehave. Vi ved det ikke. Det eneste vi ved, det er om vi har fremtidstro og hjertero eller det hele ser håbløst og urovækkende ud. Begge dele kan vi tage med i en samtale med Gud. I bøn.

Nej, som mennesker, der kan det godt se lidt håbløst ud. For vi mennesker lærer åbenbart ikke af vores fejl, had og krig opstår igen og igen, og selvom vi egentlig har mange ressourcer, så er der alligevel mange, der mangler. Gud er ikke en diktator. Gud er skaber og vil gerne at vi mennesker skal skabe med på skaberværket. Gud vil os og blev menneske for at få os i tale. I Bibelen kan vi læse løfter om en ny jord,  hvor alt er godt … og samtidig bliver vi opfordret, ja, befalet at leve og gøre godt – for Guds rige er allerede og det er dét, der skal nyskabes. Vi skal allerede nu være med til at genopbygge ruiner og tætne revnerne.

Ja, vi kan godt tabe fremtidstro og hjertero, når vi kigger på mennesker – og så alligevel – må vi gerne bede om at se med Guds øjne og se på verden med hans kærlige blik. Finde håbet i det små -og give det videre.(Sangteksten er oversat fra sangen ”Hälsa Gud” med  Miss Li)

Små betydelige mirakler

Vi har det med at tage fat i små enkle citater og i
kirken med enkle vers fra bibeltekster.
Og selvfølgelig gør vi det – det er nemmere at lære
og huske en enkelt linje end mange linjer, men der
sker så ofte det at citatet, verset, tekstlinjen får sit
lidt eget liv og bliver løsrevet fra den sammenhæng, det var en del af.
Forleden stødte jeg på sådan et vers: “Alt formår
jeg i ham der giver mig kraft” (Fil. 4,13) . Men denne gang fik jeg også
sammenhængen med . Det er ord skrevet af Paulus til menigheden i Fillipi
, hvor han udtrykker glæder over at de har vist ham omsorg.
Og så skriver han: “Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have
overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.
Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød.”
Vi får let verset til at handle om at kunne noget der skal præsteres en gang
ude i fremtiden – hvor vi gerne vil opnå noget særligt og stort. Paulus skriver ordene i sammenhæng med forskellige livsomstændigheder her og
nu. Gud er hos os – og der hvor vi finder styrke til hverdagen – om vi er der
hvor vi mangler eller der hvor vi har i overflod. Både når du synes det er
godt og når du lider nød.
I en anden dansk oversættelse af Anne Sophie og Paul Seidelin, der er linje
oversat således: Jeg har kræfter til det alt sammen for der er én, der giver
mig styrke! Paulus beskriver det hverdagens mirakel, at kunne sidde, stå
og gå i de livsomstændigheder livet bringer. For kender du til at være langt
nede, slås med svær sygdom, eller med stor sorg eller svære økonomiske
problemer eller noget helt femte, så er den største udfordring i virkelighed at tage det næste skridt … og så det næste og så det næste … og det
næste. Hver morgen … og hver dag. Og i det alt sammen uanset om du
vurderer det til at være godt eller skidt, så skal du vide at du har brug for –
og søge dagens styrke hos Gud.
Må du erfare at søge Gud og finde ham – i hverdagen og de livsomstændigheder, som er dine lige nu. Så bliver de små mirakler også til de store.

I Markusevangeliet kan du læse om hvordan Jesus tager tre af disciplene med op på et højt bjerg og de pludselig ser Jesus i et helt anderledes klart og skinnende lys. De over-vældes af oplevelsen, og den ene af dem fo-reslår at de bygger nogle hytter der oppe. De hører endda Guds stemme sige: “Det er min elskede søn. Hør ham.” Hvordan mon det har været? At have denne ganske særlige oplevelse – og så skulle ned fra bjerget igen. Ned i dalen.
Kender du til at have en overvældende oplevelse? Måske endda en erkendelse? Måske har du haft sådan en oplevelse i løbet af sommeren? På et sommerstævne – eller på en konference eller på anden måde får brugt mere tid med Gud, dig selv og hinan-den, og har oplevet at være på bjerget, at se livet i et lidt klarer lys – og måske endda haft et stærkt nærvær af Gud?
Kender du så også til at skulle tilbage til hverdagen? Til at have lyst til at forlænge det overvældende og skønne fra sommerens ferieuger? Føler du ligesom Peter, at du vil forlænge opholdet – eller er det godt at gå ned fra bjerget til hverdagen igen?
Hvad venter neden for bjerget – i hverdagen? Hvordan har du det med hverdagen?
Når du står på dit bjerg, foran trapperne til hverdagen, hvad har du så lyst til at tale med Jesus om? Tal med ham om det – ærligt og ligefrem. Og husk han er både der med dig på bjerget, men han står også sammen med dig og ser på livet i dalen – i hverda-gen – og der går han også sammen med dig.

Der er ingen grund til bekymring
Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp?Min hjælp kommer fra Herren, Himlens og jordens skaber.Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig falder ikke i søvn.
Salme 121,1-3

Når man åbner avisen eller tænder for TV’et, og når man bevæger sig rundt i vores omgivelser så må man undre sig, naturen opfører sig ikke som den plejer, når det ikke regner så regner det ikke i lang tid og når det regner så vælter det ned i mængder så vandet ikke kan komme væk, begrænset kulde og næsten ingen sne om vinteren og varme tørre somre hos os.

Andre steder på kloden er det mere ekstremt med oversvømmelseskatastrofer nogen steder og ekstrem varme med naturbrænde andre steder. Isen på polerne smelter mere om sommeren og kan ikke nå at gendanne i tilstrækkelig grad om vinteren, gletsjerne bliver mindre og mindre.

Der er krig mange steder på jorden og menneskeliv er ikke i høj kurs, mennesker vil have magt og er uenige om ”den rette tro”.

Men vi, kære venner, der tror og bekender Jesus som vores frelser og Herre, vi har intet at frygte, vi skal ikke bekymre os, men tilbede og lovsynge, vi skal leve vores liv så det ses at vi tilhører verdens skaber.

Når vi er overgivet til Jesus Kristus så er vi velsignet i medgang såvel som i modgang!

Dine løfter er mange, din trofasthed stor,
vi vil takke, vi vil lovprise dig,
du vor skaber, som elsker os alle på jord
og ved nøje om vor vandring og vej.
    Herre, led du os frem,
    vis os vej til alle dem,
    som har brug for en hjælpende hånd.
    Ordets lys du os giv,
    styrk du bønnen i vort liv!
    Herre Gud, fyld os helt med din Ånd!
215 i salmebogen

I ønskes alle en velsignet sommer

Himmelbuens genspejlinger

Søndag d. 19. marts har vi fernisering på kunstudstillingen med Kirstens Karlshøjs malerier. Kirsten har gæstet vores udstilling før og vi glæder os til hendes ofte abstrakte og lyse billedsprog.

Udstillingen er sammensat med inspiration fra salmen “Spænd over os dit himmelspejl”.

Ferniseringen foregår efter søndagens gudstjeneste – du er velkommen allerede kl. 10.30, hvor søndagens prædiken også trækker på et eller flere af Kirstens værker. Selve ferniseringen begynder kl. 12.00 og vare til 13.30.

Udstillingen løber frem til søndag d. 7. maj og i mellemtiden kan den ses i kirkens åbningstider eller efter aftale med pastor emeritus Leo Hansen eller kirkens præst Nana Green. Se kontaktoplysninger bag på bladet.

Nana Green har ordet
I efteråret fik jeg min cykel med til Næstved og kunne begynde at cykle fra mit nye hjem til kirken. Det var ved at være længe siden jeg havde cyklet sidst, så jeg tillagde den første tunge cykeltur til kirken, at jeg var i usædvanlig dårlig form. Det var det nok også lidt formen, som spillede ind, men en af de efterfølgende dage fik jeg trykket på dækkene med mine fingre og kunne mærke, at dækkene faktisk manglede en del luft.

Jeg fik lånt en cykelpumpe hos naboen og fik pumpet begge cykeldæk behørigt op, så dækkene nu var luftfyldte og spændte.

Den næste tur på cykel til og fra kirken gik flere minutter hurtigere og føltes slet ikke så tung at cykle.

Når dækkene er flade, så skal de lappes. Har dækket tabt luft, så skal det pumpes. Ellers bliver det unødigt tungt at træde i pedalerne og køre med dem.

Det er ikke bare et praktisk cykelråd, men også et billede som du kan bruge i forhold til livet og hverdagen. Det er tungere at køre på flade dæk – også når det er livets dæk, der taber luft.

Vi har brug for luft i vores dæk – og jeg tror på at den særlige luft er Guds ånd i os. Vi har brug for at lade den få plads og være i os, lytte til den og lade Gud være den der lapper os, når vi punkterer eller være den der giver os livsånde – luft – til den videre færd på vejen.

Hvordan har dine livs dæk det for tiden? Mangler de luft? Er du punkteret?

Og hvordan kan du give plads og tid til at blive lappet og få ny luft fra Gud?

Linette Frandsen maler akryl- og akvarelmalerier, og hun er formand for kunstnergruppen Solsikken fra Roskilde. Fra søndag den 15. januar 2023 udstiller hun sine kunstværker i Birkebjergkirken i Næstved.

Om sit virke nævner hun: ”Min kunst bærer præg af det sensitive i livet, lyset og mørket, naturens skiftende lys, komplementærfarvernes virkning i maleriets tilblivelse, den fede akrylmalings berøring af det hvide lærred og den magiske virkning det giver.”

Fernisering på udstillingen finder sted i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved søndag den 15. januar 2023 kl. 12.00 til 13.30. Efter ferniseringen kan billederne ses i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer, og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor emeritus Leo Hansen.