Der er nu krav om at der bæres mundbind i kirker når man ankommer, forlader eller bevæger sig rundt, derfor er det belsluttet at der ikke fejres nadver på søndag, men Præsten og menighedsrådet har lagt hovedet i blød for at finde en sikker måde at fejre på fremover.
Se indlæg på Birkebjergkirkens Facebook profil. Der kommer snart en opdateret vejledning her på siden.
Kære venner i Birkebjergkirken Siden 18. maj har kirke- og trossamfund i Danmark været genåbnet – der er dog restriktioner, som vi selvfølgelig skal holde for at passe på hinanden. Det er blevet hverdag og så alligevel ikke … og der bliver løbende strammet og slækket alt efter smittetrykket. Vi ændrer nedenstående beskrivelse i takt med at myndighederne ændre restriktionerne.
Tema: I båden Lørdag d. 7. november 2020 Kl. 8.30 – 16.00
Hvad er en retræte?
Retræte betyder at trække sig tilbage. Retræte er en tid med mulighed for at samle tankerne, en tid til at reflektere og overveje dybere aspekter af tilværelsen, tid til stilhed, fordybelse og bøn, tid til at lytte til Gud. En retræte er ikke virkelighedsflugt eller ”flugt fra arbejde, og den er ikke et åndeligt brusebad”, men den er med til at give rum, tid og sted for at vi få nyt syn på hverdagen, lære at finde små stunder af ro, som kan give mod og energi – også i hverdagen. En hektiske og krævende hverdag med mange afbrydelser og forstyrrelse fra digitale medier styrer mere og mere af vores tid – så kortere eller længere stunder hvor vi kobler fra og finder ro i stilheden bliver også mere og mere vigtige.
Retræte har sin inspiration og rødder i biblen
Evangelierne fortæller, at Jesus ofte søgte Gud ved at tage væk for at være i stilhed og ensomhed. I Matt. kap. 4 fortælles der, at Jesus efter sin dåb i Jordanfloden, trak sig tilbage i ørkenen i fyrre dage for at søge Gud. Samtidig tog Jesus ofte sine disciple med til steder, hvor de kunne være alene, og i Markusevangeliet 6, 31 siger Jesus til sine disciple “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” I biblen er der også eksempler på en række andre personer, som i ensomhed søgte Gud. På retrætedagen er du ikke alene i stilheden, men sammen med andre. Det giver faktisk et særligt fællesskab at være sammen i stilhed. COVID-19: Vi er et begrænset antal i kirken, og der holdes naturligt afstand hele dagen, frokost og andet serveres forsvarligt og der er ekstra afstand ved sang mv. Bliver du syg, så bliv hjemme og vi refundere din deltagerbetaling.
Retrætedagen begynder med fælles morgenkaffe og introduktion til retræten, derefter vil der være en bede og nadverstund, hvor vi går ind i stilheden sammen, og vi slutter med eftermiddagskaffe efter at vi er gået ud af stilheden igen. På dagen vil hele kirken være indrettet med forskellige rum/”stationer” med inspiration fra Lukasevangeliet5,1-11. Der vil være mulighed for bibellæsning, bøn, refleksion, kreativ udfoldelse og hvile i relation til teksten og i forhold til sit eget liv. I løbet af dagen vil der også være mulighed for korte samtaler og forbøn med en af retrætedagens ledere.
JESUS SAGDE “LÆG UD PÅ DYBET”
Lukasevangeliet 5,4
Uanset din erfaring med retræte eller kirkeliv, så er du velkommen til at deltage i retrætedagen. Det kræver dog tilmelding. Læs mere på bagsiden af denne flyer. Arrangører: Osted Frikirke og Birkebjergkirken i Næstved ved Kirsten Graversen (Næstved) og præst Nana Green i både Birkebjergkirken og Osted Frikirke.
STED Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, Næstved
PROGRAM OG DAGENS FORLØB Kl. 8.30 Morgenmad og kort introduktion til retræten. kl. 9.00 Rundvisning til kirkens rum og ”stationer.” kl. 9.15. Retræte begyndende med fælles nadverstund kl. 12.00 Frokost. Kl. 12.30 Retræte Kl. 15.30. Stilheden slutter, afslutning og kaffe. Dagen foregår i stilhed fra kl. 9.15-15.30. Medbring gerne bibel, notesbog, tegneredskaber og – med stor frimodighed – pude og tæppe til evt. hvile. Indesko/hjemmesko og en varm trøje vil formentlig være praktisk og behageligt. Når man er i hvile/ro fryser man også lettere. Desuden varmt overtøj og udesko, da der er mulighed for en gåtur. Hele dagen vil der være kaffe, te, vand og frugt stillet frem. PRIS: 80,- kr. Dækker forplejning på dagen, som indbetales ved bekræftelse på mail via MobilePay på 30531755 eller kontant efter aftale med Nana Green.
Tilmelding senest søndag d. 1. november 2020 kl. 12.00 på e-mail.
Skriv til tilmeld@birkebjergkirken.dk og skrive “Retrætedag 2020” i emnelinien. Oplys antal tilmeldte og navn(e). OBS: Der er begrænset antal pladser på retrætedagen, så tilmelding sker efter først til mølleprincippet.
Mere info eller spørgsmål
Kontakt Nana Green på tlf. 30531755 eller skriv på e-mail: nana@birkebjergkirken.dk.
Vi kan ikke åbne for nyhederne uden at blive konfronteret med smittetal og smittetryk. Og vi bliver bombarderet med påmindelser om at huske at spritte af og holde afstand. Det er selvfølgelig godt at huske disse simple regler, men hvad gør det konstante fokus på potentiel smitte og sygdom ved os som enkeltpersoner og samfund?
Jo, vi bliver bombarderet med frygt – enten frygten for at smitte andre eller selv at blive smittet. Manges liv og valg bliver i denne tid styret af frygt, hvis man da ikke går over i den anden grøft og blæser på alle forholdsregler. Men det er jo ikke kun smittefare og sygdom, der skaber frygt, det gør f.eks. samfundsomvæltninger og klimaforandringer også – i en sådan grad, at selv børn oplever frygt.
Al denne frygt kommer i stor udstrækning på grund af mediernes fokus på frygt. Men som kristne har vi et kæmpe håb, fordi vi tror på – og får lov til at opleve – en kærlig, nærværende og bønhørende Gud. Og Jesus holder aldrig afstand! Lad os som kirke og enkeltpersoner derfor sætte fokus på håb.
Jeg tror, Gud i denne tid kalder os til en dybere relation med ham, hvor vi endnu mere finder ud af, hvor højt han elsker os, og hvad det vil sige at måtte leve under hans beskyttelse og ledelse. Det er i hvert fald, hvad jeg selv har oplevet i coronatiden. De tidspunkter, hvor det var allersværest, var også der, hvor jeg oplevede hans nærvær og trøst allermest, og det skabte håb.
Verden har desperat brug for håb, og jo mere vi kan glæde os over at være Guds børn og finde ud af, hvad barnekår virkelig betyder, jo mere kan vi være med til i vores hverdag at sprede håb
Overskrifterne i det meste af dette år
har hovedsageligt handlet om at holde ”afstand” for at begrænse udbredelsen af
corona. I Birkebjergkirkens kunstudstilling i efteråret er temaet derimod
”nærvær”, og billederne er malet af Hanne Lebæk Jakobsen, som til dagligt
arbejder som skolepædagog. ”Jeg underviser børn i bl.a. billedkunst, hvilket
også kan give mig stor inspiration, da børn er umiddelbare og ofte impulsive i
deres fremstilling, som giver fantastiske billeder,” nævner Hanne Lebæk
Jakobsen.
Om sit kunstneriske virke påpeger hun:
”Jeg har malet og skabt billeder i 12 år og maler i min fritid, når tiden og
motivationen er til stede. Jeg har aldrig nogen færdig plan, når jeg begynder
et billede. Det opstår imens jeg maler og under processen, da jeg maler
intuitivt og lader mig føre af min hånd og mine spontane ideer undervejs. Mine
tanker jages på flugt, og jeg lever mig ind i det univers, jeg er ved at skabe.
Mine billeder er derfor også meget forskellige i sit udtryk. Jeg sætter stor
pris på nærværet og nuet imens jeg maler. Der er altid et
abstrakt udtryk i mine billeder. Farverne er ofte naturens farver, og ofte
optræder der fugle eller andre figurer i billederne. Du kan gå på opdagelse og
opleve mange stemninger og tolkninger, som er helt dine egne. Der findes ingen
sandhed i den måde, man tolker billederne på.”
Hanne Lebæk Jakobsen har udstillet mange
forskellige steder i årenes løb, bl.a. på Filosoffen i Odense, og hun har været
med i Atelier/Galleri Det Ny Holmegaard, som nu desværre er nedlagt.
Ved den kommende udstilling i
Birkebjergkirkens lokaler på Tommerupvej 4, Næstved er der fernisering søndag
den 13. september 2020 kl. 12.00 til 13.30. Efter ferniseringen kan billederne
ses i Birkebjergkirkens åbningstider ved gudstjenester, møder og arrangementer,
og ellers ved at ringe på telefon 55 70 03 93 til pastor emeritus Leo Hansen.
Et billede, som jeg har haft med mig fra tiden, hvor jeg fik at vide, at jeg var blevet ansat i Birkebjergkirken og frem, er billedet af mælkebøtten.
Jeg ved, at billedet vil vække forskellige tanker – for hvis du er en ihærdig haveejer, så er mælkebøtten jo ukrudt – og en sejlivet en af slagsen – som man ikke ser noget positivt i. Den har en stærk og dyb rod, der netop er med til at gøre den genstridig og svær at udrydde. Rodnettet gør, at den kan tåle at blive klippet eller hakket ned i overfladen, men nyt liv kan igen spire frem fra roden. Den kraftige gule blomst giver gavmilde frø, som bevægelse og vindpust let løsner. Så flyver nye frø omkring og bliver til nye planter. På den måde er den et billede på nogle vigtige kendetegn og egenskaber for os mennesker i et liv med Gud og hinanden, og den har været med til at forme bedende ord for mig det forgangne år.
Må du få dybe rødder som mælkebøtten, der bevarer dig – også når ukrudtsbrænderen eller plæneklipperen fjerner blomster og blade af livet. Må du være velsignet, og må blomsten give mange frø, som bliver gavmildt delt med omgivelserne med åndens vind og bevægelse.
Fordi du bare ikke kan lade være.
Må vi som fællesskab være en mark med talrige mælkebøtter og talrige frøstande, som letter og finder vej til dem,
der længes – til dem, der savner – til dem, der tørster – til dem, der har svært ved at finde vej – til dem, der tror, de har fundet den – til dem, der har så rigeligt og alligevel mangler – til dem, der intet har, men virker rige – til dem, der er i mørket og knapt aner lys – til dem, der synes lyset er for skarpt og blænder dem – til dem, der langer ud og river omgivelserne i deres smerte – til dem, der gemmer deres glæde i skam – til dem, der altid føler sig alene – og til dem, der mangler stilhed og rum til at være ene….
Må vi lade os bevæge og gavmildt dele, og se andre og hinanden som du ser dem, Gud.
Da 2020 begyndte, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle sidde her i maj og skrive følgende sætning til menighedsbladet: ”Nu kan vi endelig åbne kirkerne, efter Danmark har været lukket ned siden marts måned”.
Jeg skriver dette, efter vi har fejret den første gudstjeneste i mere end 2 måneder. Det var godt at være sammen.
Selvom jeg har talt med en stor del af jer, der kommer fast i kirken – i telefonen eller har skrevet mails og andet, så er det altså godt at ses og tale sammen igen – uden telefoner og web-kamera.
Peters prædiken berørte det, som tankerne også kredser om i forberedelserne til en dialogprædiken, som skal bruges 2. pinsedag med andre kirker i Næstved: At være en del af den store helhed. Sidde sammen på den store stamme. At være ét i Kristus.
Vi har prøvet for en tid at være hver vores gren på træet, og ikke helt kunne fornemme resten af trækronen – resten af fællesskabet. Men jeg håber, at vi alle sammen har erfaret nogle af frugterne ved at være på træet.
Frugten er det, der kommer ud af grenene på træet. Vi skal gerne bære frugt – have noget med os, som er til glæde for os selv og for andre.
I tiden med nedlukning og fysisk afstand har jeg kunnet høre, hvordan nogen af jer delte, at andre havde været til opmuntring og delt af deres ”frugt” ved f.eks. at ringe, tilbyde indkøbshjælp, kørsel eller lign.
Du har måske også oplevet, at naboer eller familien har været til glæde for dig – eller du har fået lov at være til glæde for andre med det, du er blevet givet af humør, talenter, tid osv. At der nogen gange ikke skal mere end et telefonopkald til.
Det er vigtigt, at vi giver frugt til vores omgivelser: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, hjælpsomhed, gavmildhed, troskab, mildhed og selvbeherskelse.
Det er alt sammen noget, der er brug for i gode og sunde fællesskaber.
Så hvis du ikke allerede gør det, så er min opmuntring til dig: Begynd din dag med at spørge Gud, om du har noget frugt, du skal dele med nogen i dag? Se ikke ned på, om den frugt du har, er stor og saftig eller lille – og i dine øjne ubetydelig. For det er heldigvis ved at holde sig tæt på Gud – at være på træet – og gennem det Guds ånd virker i os, at det vi har, og deler med og giver til andre – kan blive saftigt og livgivende for os selv og for andre.
På en af mine daglige morgenlufteture med min hund blev jeg forleden opmærksom på en ”ny lyd”; lyden af fuglestemmer, hvilket førte mine tanker hen mod en ny tid: FORÅR!! En tid, som mange af os længes mod efter en grå, våd og ufrugtbar vinter.
Samtidig blev jeg også mindet om ”lyden i nuet”, og være opmærksom og nærværende på den lyd, der er omkring mig lige nu. Hvem og hvad taler til mig, hvad skal jeg handle på?
I en tid, hvor corona virus svirrer omkring os, er vi ekstremt lyttende til sundhedsmyndighedernes råd og vejledninger, som vi tager handling på, ikke blot i forhold til os selv, men i allerhøjeste grad også for at tage vare på hinanden og vise omsorg – og vi ser, at mange tager et ansvar for hinanden.
I bibelen har vi Guds ord for Hans omsorg og kærlighed for hele sin skabning og Hans vejledning til, hvordan vi skal tage imod Hans ord, handle på det og dele det med hinanden.
Her kommer jeg til at tænke på den undervisning, vi fik i efteråret; hvordan vi kan tage ansvar for hinanden og vise omsorg.
Hvordan får vi mere mod til at tale med hinanden om, hvordan livet er i dag og at dele vores troshistorie?
Hvordan skabes et miljø, hvor man taler mere sandt og åbent om relationer?
Hvad karakteriserer det menneske som gør, at jeg vover at tale om mit liv (åbent og villigt).
Vi kom frem til følgende karakteristika:
Tid, imødekommenhed, lyttende, sladrefri,
interesseret, ydmyg, medmenneskelig, fortrolig,
tillidsfuld, diskretion, varm og kærlig, udstråling,
tryghedsskabende, respektfuld, tålmodig,
nærværende, ærlig, fordomsfri, nysgerrig og medvandrende.
I menighedsrådet er vi meget optaget af og vil
opmuntre til at ovenstående må være kendetegn og
værdier, som vi har med os i vores liv og vandring
med Gud og hinanden – både i menigheden og det
samfund, som vi er en del af.
Fra en hilsen, som kirken har fået fra Frikirkenet.dk: På søndag har vi sammen med dele af folkekirken, den katolske kirke og Evangelisk Alliance inviteret alle til at bede for Danmark og de lande, der er hårdt ramt.
Bønner bedt i enhed har en utrolig stor kraft. På Evangelisk Alliances hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du kan være med. Der er både mulighed for at koble sig på et fælles online bønnemøde, og der er blevet lavet en flot bønnebog med bønner til en tid som denne. Du kan downloade den her.
Og det er en mærkelig tid vi er i. Alt er lukket ned, og ingen af os ved, hvor langt det her strækker sig – og hvad konsekvenserne er.
Men vi ved, at vi er i Guds hånd. Han bærer os og holder os, uanset om vi går i dødsskyggens dal eller er på grønne enge, som David så smukt udtrykker det i salme 23.
Selv i mørke tider, så er Gud der.
Jeg tror, at vi bevæger os ind i en tid, hvor vi erkender vores sårbarhed og vores afhængighed af hinanden. Familien og kirken som fællesskaber, hvor vi er forpligtet på hinanden, tror jeg får en anden værdi. Erkendelsen af, at vi nok ikke er vores egen gud, tror jeg også vil åbne op for en søgning mod kristendommen.
Det vil sikkert ikke være en markant udvikling, men dog en tydelig tendens. Én af mine venner gav et profetisk ord for et lille år siden, som jeg synes beskriver det smukt:
”For langt de fleste vil der være tale om en venlig bølge, en vækst, som – hvis I er forberedte – vil føles som en venlig bølge, som om gulvet hæver sig under jeres fødder og I bliver kastet fremad, men ikke voldeligt, ikke ubehageligt, ikke smadrende. En bølge, I har ventet på, et stort blødt skub opad og fremad, en kildrende glad fornemmelse.”
Når vi beder på søndag, så er det med stor medfølelse for de syge, de udsatte og dem, der er en del af kriseberedskabet. Men vi beder også med håb. At Gud, som er alt livs ophav, vil bringe liv ud af det, som forvolder så meget frygt, smerte og død.
Lad både alvoren og håbet være følgesvende i vores fælles bønner på søndag.
Kærlig hilsen Mikael Wandt Laursen Generalsekretær
