Mere om Birkebjergkirken

Mere om…

Evangeliske trossamfund
Fra midten af det forrige århundrede og nogle årtier frem dannedes i Danmark en række frikirker, der til daglig betegnes som evangeliske trossamfund. De har den kristne, apostolske trosbekendelse “Jeg tror på Gud fader, Den Almægtige, himmelens og jordens skaber …”fælles med Folkekirken.

Evangelisk Frikirke Danmark
Evangelisk Frikirke Danmark er et af disse frikirkesamfund. Det blev stiftet i 1888, som Det danske Missionsforbund og tæller 23 lokale menigheder i Danmark. Birkebjergkirken, Tommerupvej 4, 4700 Næstved er en af dem.

En frikirke åben for alle

“Hvorfor kan I ikke gå i kirke sammen med os andre?”
“Er jeres tro bedre?”
“Er vi andre ikke gode nok?”
“Har I mere af sandheden end vi?”

Som frikirkemedlemmer stilles vi ofte lignende spørgsmål, som for så vidt er meget forståelige; men de tillægger frikirke-idéen en holdning, som ikke er til stede – i hvert fald ikke i dag.
Frikirketanken er baseret på ønsket om at være en målrettet og handledygtig kirke, hvor man tør afstikke en linje og sige: Sådan opfatter vi i fællesskab evangeliets udfordring til os som kirke og enkeltpersoner. Og det vil vi leve ud efter bedste evne. Der siges ikke hermed, at andre tror eller tænker forkert, men at sådan vil vi gøre for at fungere som kirke.

Et åbent fællesskab
At en frikirke som Birkebjergkirken samtidig med sin målrettethed er et åbent og bredt fællesskab, ses dels af det børnearbejde, der strækker sig ud over medlemmernes børn, dels af kirkebesøget, hvor der ofte er deltagere, som ikke har relationer til kirken. En frikirke er på ingen måde lukket fællesskab, som kun byder medlemmer velkommen. For Birkebjergkirken gælder det, at den ønsker at være kirke og skabe et gudstjenestefællesskab for så mange, som har brug for det i kortere eller længere tid.

Hvad er forskellen?

En af de iøjnefaldende forskelligheder mellem en frikirke som Birkebjergkirken og Folkekirken er gudstjenesteformen. Gudstjenesten er som sådan ikke bundet til en bestemt form, og præsten er således heller ikke bundet til at prædike ud fra en given tekstrække. Ved Birkebjergkirkens møder og gudstjenester er der som regel mange medvirkende. Foruden præsten er der en mødeleder, der læser afsnit fra Bibelen, andre der beder og igen andre der synger. Til tider er ordet helt frit i nogle minutter, hvilket giver mulighed for spontan medvirken fra menigheden i form af korte indtryk og beretninger fra hverdagen.

Økonomi
En anden forskel er, at i en frikirke betaler medlemmerne alt selv, både kirkebyggeri, daglig drift og præstens løn. Der er imidlertid ingen tvungen “kirkeskat”; men de fleste er klar over, at hvis man vælger at tilslutte sig en frikirke, så er man forpligtet på de fælles beslutninger, der tages på menighedsmøderne – også hvad økonomien angår.

Klik og læs kirkens folder om: Hvordan financierer vi kirken?

Andre forskelligheder
I Birkebjergkirken lever man side om side med en del forskellige meninger, når det gælder teologiske spørgsmål. Samtidig med udskillelsen fra Folkekirken bevirkede kontakten med andre kirker rundt om i verden, at Det danske Missionsforbund fik en bredere platform, hvad angår forskellige lærespørgsmål.

Samvittighedsfrihed, åbenhed over for andre kirker og den enkelte menigheds ret til selv at bestemme er typiske holdninger i Evangelisk Frikirke Danmark.

Nogle er døbt som børn, andre (de fleste) er blevet døbt som voksne. Dåbens form og tidspunkt anses ikke for at være specielt afgørende. Derimod er man enige om, at alle bør døbes, og at det afgørende er, at den enkelte finder tro på Jesus Kristus, som man døbes til.

Et værested

Fællesskab med mennesker
Ud over gudstjenesten i Birkebjergkirken ønsker vi at tilbyde mange former for fællesskab. Du vil således finde mange interessegrupper og aktiviteter, der giver fællesskab med mennesker i alle aldre.

Sang af hjertens lyst
Det siges ofte, at der synges meget i frikirkerne. Det er helt sandt. Og bredden er stor. Der synges af hjertens lyst lige fra århundredgamle, solide salmer til små lovsange, der blev født i går og måske blot holder et år. Ind imellem synges sange og åndelige viser fra forrige århundrede og moderne salmer. Korsang, både rytmisk og mere klassisk, kvartetter, duetter, soloer og børnekor – alt findes og praktiseres med glæde og begejstring. I det hele taget er spontanitet og formidling af budskabet nøgleord i udøvelsen af sang og musik.

Koncerter
I Birkebjergkirken afholdes af og til en koncert, hvor gospelsang, korsang, musikalske grupper og solister fylder kirkerummet med sang og musik. Den gode akustik og det moderne udstyr giver ideelle forhold til mange former for musik og sang.

Kirkekaffe
Efter hver gudstjeneste indbydes alle til fællesskab og kaffe i Caféen.

Kunst
I Caféen udstiller lokale kunstnere deres kunst, dette foregår ved fernisering og foredrag.

Boghjørnet
I kirkens forhal findes et lille boghjørne hvor kan man købe bibler, litteratur og børnebøger med relation til Bibelen og kristen liv. Titler, som ikke findes på lager, kan selvfølgelig fremskaffes.

Prædikener som podcast og gudstjenester på CD
Prædikenen lægges ud her på hjemmesiden og kan også høres der hvor du normalt lytter til podcasts (f.eks. Spotify eller søg efter “Birkebjergkirken” i den app, hvor du lytter til podcasts).
Kirkens gudstjenester optages på CD. Disse CD’er kan lånes af alle, som ønsker det.

Velkommen til

Café Broen

Café broen er et åbent fællesskab, hvor enhver, der har et par eftermiddagstimer til rådighed, er hjertelig velkommen.

Programmet er meget varieret. Der vil bl.a. blive anledning til at lytte til aktuelle gæstetalere og til at synge vore kendte danske sange og salmer samt hygge sig i samtale omkring kaffebordet. – Kaffen koster 25 kr.

Vi mødes i Café broen den anden tirsdag i måneden kl. 14.30.

Har du behov for transport, bedes du kontakte et af udvalgets medlemmer.

Udvalget består af: 

Mie og Leo Hansen                         tlf. 5570 0393     skriv E-mail her

Inger og Arne Pedersen                tlf. 5572 3758

Anni og Flemming R. Nielsen      tlf. 5573 7314

Helmer Pedersen                           tlf. 4234 0152

John Bjørsted                                  tlf 5554 7607

Der er fri adgang, kun kaffen koster kr. 25,00, der er også kage.

Sang og musik i Birkebjergkirken

Elsker du at synge?

Så se lige her….


Er du mellem 8-12 år, så har du mulighed for at være med i Soul Children, som synger og hygger sig hver torsdag fra kl. 16.15-17.30 Bare mød op en torsdag
For information og tilmelding kontakt Brian  tlf 2040 8972
E-mail
SoulChildren på facebook

Birkebjerg Gospelkor

Er du fyldt 16 år, så har du mulighed for at synge med i Birkebjerg Gospelkor, som øver hver torsdag, kl. 19.00-21.15 – Bare mød op en torsdag
For information og tilmelding kontakt Stine
Tlf. 4252 2251
Birkebjerg Gospel på Facebook