Har du lyst til at finde rum og ro til din tro i hverdagen, så følg dette link med inspiration til stille meditative og reflekterende stunder med Gud. Der er også links til forskellige apps og podcasts, hvor du kan få daglige stunder med bibeltekster, refleksion og bøn.
Vi har alle lov til at træde ind i det aller helligste – og være ansigt til ansigt med Kristus. Bøn er vigtig praksis i det kristne trosliv – det kan gøres alene og sammen.
Lyt til Bibelen, refleksioner og blive guidet i bøn
Selvom smartphones kan være en stor distraktion i vores hverdag og kan optage mange af de ledige stunder, som der kan være i løbet af en dag, så tilbyder den også mange muligheder for at lytte og blive guidet i bøn.
Stillestunder: Dansksproget podcast, hvor et kort tekststykke fra Bibelen gennemgås over ugens 5 hverdage af forskellige præster og kirkefolk fra et bredt udsnit af kirkelivet i Danmark. Søg efter “stillestunder” eller følg linket. Stillestunder udgiver også sange og salmer. Varigheden er ca. 7 minutter og altid under 10 minutter.
Bed igennem eller inspireret af malerier og kunst
Bed igennem venskabsikonet
Ikonet omtales både som dateret til det 7. og det 8. århundrede. Det er en kopi af et koptisk ikon. og viser Kristus (med den korsformede glorie bag sig) og stående ved siden af abbed Sankt Menas (fra det femte århundrede, ikke at forveksle med Saint Menas, martyren fra det tidlige fjerde århundrede e.Kr.), som også er afbildet med en glorie, der angiver hans helligdom.
Man ved, at ikonet er af Jesus Kristus og abbed Mena, fordi det er skrevet deres hoveder. Oversat står der: “Frelser” og ” fader Mena, værge” .
Men Mena – vennen ved siden af Jesus – kan være hver eneste af os. Jesus står med en bibel i favnen, og med armen om vennens skuldre. De står og går side om side. Vennen synes dog lidt mindre end Jesus.
Vennen går med nogle små ruller papir i den ene hånd og laver en velsignelsesgestik med den anden hånd.
Bed med inspiration fra ikonet
Du kan bede igennem en ikon, et maleri eller andre motiver ved at lade indtrykkene fra motivet synke ind og leve dig ind i det.
Hvordan rører det dig? Hvad rører det i dig? Tal med Gud om det.
Eller se på detaljer i motivet:
Hvordan ser Jesus ud? Hvilke egenskaber viser det Jesus har?
Kan du forestille dig at være vennen som slår følge med Jesus? At stå der ved siden af Jesus med hans arm om dine skuldre?
Hvilke tanker vækker det? Del dem med Jesus.
Jesus siger: ”Frygt ikke, selv om jeg er usynlig, er jeg altid hos dig”.
(Br. Roger af Taizé.)